Liste-frit hus

Traditionelt findes der i huse lister alle vegne – fodlister/fejelister langs gulvet,  loftslister og gerichter omkring døre. Men lister er nok næppe sat op til pynt. I virkeligheden er formålet nok at skjule unøjagtigheder.

I vores nye hus har vi valgt at gøre det op med lister …

Gulvlister

Om fodlister/fejelister siges der at de skal beskytte væggen mod kost og støvsuger – men er det nu også nødvendigt? Der er jo heller ikke fodlister omkring lampen, vasen og møblerne. Det er vist ikke den sande forklaring på lister langs gulvet.

I stedet for gulvlister har vi valgt at benytte en fuge at cellegummi som er nem at klemme ned omkring parketgulvet.

Hvis der er plads under trægulvet er det forholdsvis enkelt at skabe en kanal hvori kabler og ledninger kan skjules. Den bløde fuge i cellegummi gør det muligt at føre ledninger op/ned efter behov og dermed holde gulvet pænt og rydeligt.

Loftslister

Ud over at skjule unøjagtigheder kan loftslister måske forhindre de største edderkopper i at passere loftsbeklædningen men det kan gøres bedre med en gummifuge. Alternativt kan en minimal sprække langs væggen gøre det samme men det kræver omhyggeligt arbejde.

Dør gerichter

I firserne var det ret almindeligt at der i offentlige bygninger blot blev fuget omkring indvendige døre. Dermed kunne listen omkring døren udelades.  Ved at gen-indføre den byggestil kan der skabes et stilrent byggeri med diskrete, ensfarvede vægge hvor fokus henledes til designer gulvvasen eller maleriet på væggen.

 

… og jo – ved et liste-frit hus kræves der større omhyggelighed ved tilpasning af gulve, lofter m.v. 😉

2 tanker om “Liste-frit hus”

  1. Hej,
    Hvilken slags fuge har I brugt? Jeg har fået fjernet fod lister i min gl københavner lejlighed og vil gerne undgå nye fodlister men vil stadig gerne ha et clean finish. Jeres ser jo super fint ud 🙂

    1. Hej Heidi

      Jeg beklager det meget sene svar – din besked har åbenbart hængt i systemet uden at jeg har fået besked :/
      Så hvis dit spørgsmål stadig er aktuel …
      Svaret er at fugen i virkeligheden er en strimmel cellegummi i dimensionen 15×15 mm. Strimlerne fås i forskellige mål. Det vigtigste er at der fra væggen til gulvbrædderne er få mm mindre afstand end den strimmel der benyttes. I mit tilfælde er afstanden 12-13 mm. Så bliver strimlen presset ned og bliver siddende der. Men! Som du kan forestille dig er det også vigtigt at der er en bund i spalten hvor strimlen kan ligge på – ellers forsvinder den ned under gulvet 😉
      Cellegummi listerne fås i spring på 5 mm, f.eks. 15×15, 15×20, 20×20 mm osv.
      God fornøjelse.

      Hilsen Frank

Skriv et svar til Heidi Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *